loppermednostalgi_banner

Nyeste produkter i butikken

 

15139354_10210059859868483_1500677100_n


    Lopper med nostalgi – smukke gamle møbler fransk & nordisk landstil

    Hej med dig og velkommen til. Mit navn er Maja Wistisen. Jeg er indehaver af vintage og brocante butikken, “Lopper med Nostalgi” som sælger smukke gamle møbler, brugskunst og  loppefund i fransk og nordisk landstil. Hele ideen og drømmen bag “Lopper med nostalgi”, er kommet efter mange års passion for gamle møbler, 2hand og indretning. Tanken om at genbruge og give de gamle møbler nyt liv har altid inspireret mig, hvorfor det var nærliggende at gøre det til min levevej.

    En god kombination af nyt og gammelt

    Hos Lopper med nostalgi er der kræset for det originale og autentiske. Vi opkøber møbler og interiør i hele danmark samt udlandet. Vi forhandler ligeledes nye vare , dette vil altid være oplyst ved varen. På den måde er du som kunde ikke i tvivl om hvad der er gammelt og hvad der er nyproduceret.

    Fransk & nordisk landstil blog

    På hjemmesiden her, finder du også min blog, som naturligvis omhandler fransk & nordisk landstil, samt den hvide romantiske og den mere rå industrielle stil, som jeg elsker at kombinere. På min fransk & nordisk landstil blog, vil du finde inspiration til at indrette dit hjem med gamle nordiske, franske og romantiske møbler og loppefund. Der er også guides og ideer til, hvordan du gør kedelig gamle møbler, til smukke møbler i fransk og nordisk stil og hvordan du kombinere den romantiske stil med det rå industrielle look, som er enormt oppe i tiden, og  meget mere.

     

    Fransk & nordisk landstil butik i Viborg

    Min fysiske butik ligger i midtjylland, nærmere betegnet Viborg. I butikken finder du et væld af smukke gamle møbler og der kommer hele tiden nye tilsalg, som der sælges ud. Jeg tager mit arbejde meget seriøst og går på genbrugsjagt næsten hver dag, så der er altid nye spændende vintage møbler og brocante loppefund at vælge i mellem. Jeg kører land og rige rundt, sætter i stand, slider , slæber, maler ompolstrer og meget mere, så de gamle møbler fremstår i deres bedste stand, taget deres naturlige patina i betragtning. Butikken har åben hver torsdag fra 13-17.30 samt lørdag fra kl 10.00-14.00, men åbner gerne udenfor åbningstiden. Send os en besked eller ring på 31441600, så laver vi en aftale.
    Se vores nordiske og franske loppefund på shoppen eller besøg vores butik



    delivery-van

    Billig fragt på Sjælland

    Vi tilbyder vores kunder billig fragt af større møbler eller store mængder varer!

    F.eks Fragt til Sjælland og Fyn fra 495 kr.

    Kontakt Esbjerg transport på tlf 42 12 36 00 og få den nøjagtige pris af levering til din adresse.